Hvad er en tvangsopløsning?
En tvangsopløsning er en tvungen opløsning af et kapitalselskab. Et kapitalselskab er et aktie- eller anpartsselskab. En tvangsopløsning er derfor ikke relevant for eksempelvis enkeltmandsvirksomheder eller personer.
Årsagerne til en tvangsopløsning kan være mange. Oftest skyldes en tvangsopløsning, at selskabet ikke har haft styr på at aflægge årsrapport, at selskabet ikke har haft en revisor eller lovpligtig ledelse, eller at den har tabt sin kapital.
Hvem beslutter en tvangsopløsning?
Beslutningen om tvangsopløsning bliver truffet af Erhvervsstyrelsen, der sender begæring om gennemførsel af tvangsopløsningen til skifteretten i den retskreds, hvor selskabet har sin adresse.
Erhvervsstyrelsens beslutning kan sammenlignes med den beslutning, som generalforsamlingen i kapitalselskabet selv kan træffe om indledning af likvidation, men beslutningen sker uden krav om generalforsamlingens samtykke og deraf ordet ”tvang” i tvangsopløsning .
Skifteretten kan beslutte at udsætte sagen, hvis skifteretten modtager et ønske om at genoptage selskabets virke.
En genoptagelse kan være en svær og omstændig proces, så for mange selskaber er det en fordel at få hjælp af en insolvensadvokat.
Hvordan forløber en tvangsopløsning?
En tvangsopløsning er en alvorlig sag. Derfor involverer skifteretten relevante parter i processen, hvor parterne hver især kan og ofte skal bidrage med viden og information.
Når alle interessenter er blevet hørt, beslutter skifteretten, hvordan tvangsopløsningen skal fortsættes og gennemføres. Et vigtigt element for skifterettens afgørelse er, om selskabet er solvent eller insolvent.
- Selskabet er insolvent. Viser det sig, at selskabet er insolvent, tager skifteretten selskabet under konkursbehandling. Skifteretten udpeger derudover en kurator.
- Selskabet er solvent. Hvis skifteretten vurderer, at der er penge at hente til kreditorer og sekundært til aktionærer/anpartshavere, og at det er interessant at undersøge selskabets forhold for eventuelt at genoptage selskabets virke, udpeger skifteretten en eller flere likvidatorer.
Likvidator erstatter ledelsen, og likvidators opgave er at afklare muligheden for genoptagelse eller at sælge selskabets aktiver for at skaffe likvider til kreditorerne. Hvis der stadig er penge tilbage, bliver pengene udloddet betalt til aktionærer/anpartshavere, når det endelige likvidationsregnskab er vedtaget på en generalforsamling og afklaring af eventuel skat til betaling er sket.
Hvem betaler for en tvangsopløsning?
Selskabet skal betale omkostningerne for en tvangsopløsning. Men hvad nu, hvis de ikke har penge nok til det? Så betaler statskassen.
Hvad sker der, når tvangsopløsningen er afsluttet?
En tvangsopløsning kan have forskellige udfald:
- Genoptagelse af selskabets virke
Vær opmærksom på, at der her er en ufravigelig frist på tre måneder for indgivelse af anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om genoptagelse. Fristen regnes fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen selv sendte begæring om tvangsopløsning til skifteretten. - Solvent likvidation
Hvis tvangsopløsningen bliver gennemført som en likvidation – det er her, hvor en likvidator sælger selskabets aktiver for at rejse penge og kreditorerne får de penge, de har ret til. Hvis der stadig er penge tilbage, udloddes resten til aktionærer/anpartshavere. - Konkurs
En tredje mulighed er, at tvangsopløsningen overgår til konkurs. Det sker, hvis selskabet er insolvent, og derfor ikke kan betale sine kreditorer. Her gælder reglerne for konkursbehandling.
Find en certificeret insolvensadvokat
En tvangsopløsning er en alvorlig sag, hvor både følelser og penge ofte kommer i klemme. Det er derfor en god idé at få hjælp fra en insolvensadvokat med speciale i at gennemføre tvangsopløsninger – så er du bedst stillet i en svær situation.
Har du spørgsmål?
Vi hjælper gerne
Når det gælder vigtige sager, er der ingen dumme spørgsmål. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp – det er dét, vi er her for.
- mail_outline forening@danskeadvokater.dk
- phone 33 43 70 00
Hvad betyder tvangsopløsning?add
Ved en tvangsopløsning tvinges en virksomhed til afvikling af Erhversstyrelsen. Der kan kun ske tvangsopløsning af kapitalselskaber, således som disse er defineret i selskabsloven. Hvis man ikke har afleveret årsrapport, ikke har lovlig ledelse eller ikke i øvrigt opfylder blandt andet selskabslovens regler. Dvs. aktie-, anparts, partner- eller iværksætterselskaber.
Hvorfor bliver virksomheder tvangsopløst?add
Der er mange forskellige grunde til en tvangsopløsning. En tvangsopløsning kan blandt andet skyldes manglende lovpligtig ledelse, manglende årsrapport, manglende revisor, manglende ejere.
Hvem begærer tvangsopløsning?add
Det er Erhvervsstyrelsen, som holder øje med, at kapitalselskaberne overholder reglerne. Hvis reglerne ikke overholdes, kan Erhvervsstyrelsen bede skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Skifteretten vil ofte antage en likvidator(typisk en insolvensadvokat) til at erstatte ledelsen og drive tvangsopløsningen.
