Hvad betyder soliditet?
Ifølge ordbogen beskrives soliditet som en erhvervsvirksomheds evne til at imødegå tab. Hvis vi skal uddybe det, dækker soliditet – også kendt som soliditetsgraden – i et økonomisk eller årsregnskabsmæssigt perspektiv over, hvor stor en del af virksomhedens samlede aktiver, der ikke er finansieret af fremmedkapital (gæld).
Soliditetsgraden udtrykker med andre ord forholdet mellem den del af virksomheden, der er finansieret af ejeren, og den del, der er finansieret af långivere. Soliditetsgraden er et billede af en virksomheds økonomiske polstring.
Hvorfor er soliditet vigtigt for dig?
Jo større del af virksomheden, der er finansieret i långivere (jo lavere soliditetsgraden er), desto større chance er der for, at virksomheden hurtigere kan gå konkurs. Det skyldes kort fortalt, at der ikke skal gå så meget galt, førend virksomheden ikke vil være i stand til at betale alle sine gældsforpligtelser. Derfor er soliditetsgraden i de fleste virksomheder et mål for finansiel risiko.
Sådan beregner du din virksomheds soliditetsgrad:
Soliditetsgrad = egenkapital x 100 / samlede aktiver
Soliditetens betydning for din (in)solvens
I insolvensretlig sammenhæng ligger begrebet soliditet tæt op ad begrebet sufficiens eller – set fra en insolvensretlig vinkel – insufficiens, der betyder, at værdien af en virksomheds aktiver ikke kan dække værdien af en virksomheds gæld. Eller med andre ord: At en virksomheds egenkapital er tabt og er negativ.
Soliditet og sufficiens relaterer sig til værdien af poster i en virksomheds balance og udtrykker som udgangspunkt intet om en virksomheds likviditet, som i en insolvensretlig sammenhæng tillægges væsentligt større betydning end soliditet og sufficiens.
På dette tidspunkt er en virksomhed insolvent
Hovedreglen i insolvensretlig sammenhæng er, at en virksomhed er insolvent på det tidspunkt, hvor virksomheden ikke længere kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.
En virksomhed kan med andre ord godt have en positiv egenkapital og have fine soliditets- og sufficiensgrader, men stadig være insolvent og dermed være i risiko for rekonstruktionsbehandling og konkurs. Det skyldes, at der i virksomhedens balance ikke er tilstrækkelige likvider (eller andre hurtigt omsættelige aktiver) til at sikre, at de løbende forpligtelser betales til forfaldstid.
Omvendt kan en virksomhed også have en negativ egenkapital og have dårlige soliditets- og sufficiensgrader, men stadig være i besiddelse af tilstrækkelig likviditet til at betale enhver sit til forfaldstid og således ikke være insolvent. Hvis der dog ikke rettes op på den negative egenkapital, vil det oftest være et spørgsmål om tid, førend der oftest heller ikke er tilstrækkelig likviditet.
Har du brug for juridisk hjælp? Kontakt en specialiseret insolvensadvokat, som kan hjælpe med at få overblik over dine muligheder.
Få hjælp af en insolvensadvokat
Ledelsen skal tage ansvar
Et kapitalselskabs ledelse forventes aktivt og til stadighed at tage stilling til virksomhedens ve og vel – og til dette er netop soliditet og sufficiens afgørende fokusområder.
Hvis det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af egenkapitalen, skal ledelsen, i henhold til reglerne i selskabsloven, sikre, at der senest seks måneder fra konstateringen afholdes generalforsamling.
På generalforsamlingen skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning.
Undgå ledelsesansvar
Ledelsens forpligtelse følger i forlængelse af den løbende forpligtelse til at sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som forpligtelserne forfalder. Ledelsen er derfor til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Hvis ledelsen ikke lever op til sine forpligtelser, risikerer ledelsen et ledelsesansvar, hvis selskabet efterfølgende går konkurs og ikke kan dække alle kreditorkrav.
Ledelsesansvaret – altså erstatningskravet mod ledelsen – rykker endnu tættere på, hvis ledelsen tæt op mod konkurs eller rekonstruktionsbehandling fortsætter selskabets virksomhed efter det såkaldte håbløshedstidspunkt og på den måde pådrager kreditorer, forretningsforbindelser, ansatte og involverede myndigheder, herunder SKAT og Gældsstyrelsen, yderligere gæld, som ender med ikke at blive dækket.
Stop i tide
Håbløshedstidspunktet er det tidspunkt, hvor ledelsen bør konstatere, at selskabet, baseret på en likviditetsvurdering, er insolvent – samtidig med, at ledelsen ikke længere har udsigt til en snarlig bedring eller løsning.
Sagt på en anden måde er håbløshedstidspunktet det tidspunkt, hvor alt ser ganske håbløst ud, hvor der ikke er nogen muligheder tilbage for at overkomme virksomhedens krise, og hvor en konkurs eller rekonstruktionsbehandling er uundgåelig, men hvor ledelsen samtidig ikke tyer til handling.
Vores anbefaling: Fokusér på likviditet
En god insolvensadvokats anbefaling er, at ledelsen ikke kun fokuserer på selskabets soliditet, men at ledelsen, endnu vigtigere, fokuserer på den likviditetsskabende drift. Det handler om på kort sigt at skabe overskud og en positiv pengestrøm, så selskabet får tilstrækkelig kapital til at betale sine forpligtelser.
Syv trin til at undgå et ledelsesansvar
At ledelsen gerne vil undgå et ledelsesansvar er forståeligt, men hvordan gør ledelsen det? Vi har erfaring for, at følgende syv trin kan hjælpe dig eller din virksomhed med at navigere sikkert gennem krisen og undgå et ledelsesansvar.
- Du skal analysere og vurdere din eller din virksomheds forretning igen og ændre den gamle forretningsplan til en ny med fokus på selskabets nuværende og fremtidige forhold.
- Du skal udarbejde et nyt budget (såvel resultat- som likviditetsbudget) og anvende budgetterne som styringsredskaber over for den faktiske udvikling, hvorfor det er nødvendigt at holde bogføringen opdateret.
- Du skal dokumentere og iværksætte nødvendige tiltag for at redde virksomheden. Du kan eksempelvis lancere nye produkter, øge din markedsføring, ansætte nye kompetencer, flytte i mindre lokaler, reducere antallet af ansatte eller opsige dyre leverancer.
- Du skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag; Det vil sige, at du skal træffe beslutninger på et data-informeret grundlag. Det er ikke tiden til at træffe beslutninger på mavefornemmelsen.
- Du skal kommunikere med kreditorerne for at give dem en forståelse af situationen.
- Du skal, hvis nødvendigt, erkende, at virksomheden ikke kan fortsætte (håbløshedstidspunktet) og sørge for rettidig og korrekt ophør.
- Du skal tage action – dine handlinger har aldrig været vigtigere.
Har du problemer? Lad os hjælpe.
Hos Foreningen Danske Insolvensadvokater kan du finde en specialiseret advokat, der kan hjælpe dig – uanset, om du skal afklare, om soliditet og likviditet er tilstrækkelig, om håbløshedstidspunktet er indtruffet, hvad der herefter forventes at være ansvarsfri kriseledelse eller andre insolvensretlige udfordringer.
