Bliv klogere på
konkurs

Hvad er en konkurs? 

En person, en virksomhed, en forening eller et selskab kan erklæres konkurs, hvis der foreligger insolvens. Så hvad er insolvens nu lige? Helt grundlæggende er du eller din virksomhed insolvent, hvis du eller din virksomhed ikke kan betale din gæld til tiden. Der skal dog mere end en enkelt manglende betaling til for at blive erklæret insolvent. Den manglende betalingsevne skal være et problem, vurderet over en længere periode (mere end to til tre måneder), og derudover må den manglende betaling ikke skyldes andre forhold, eksempelvis utilfredshed med et udført arbejde eller den leverede vare.

Hvad er formålet med en konkurs? 

Formålet med en konkurs er at afvikle (sælge, inddrive, ”gøre i penge”) den insolvente skyldners eller virksomheds aktiver (varelager, virksomhed, tilgodehavender, rettigheder, fast ejendom, biler, værktøjer, maskiner), og fordele værdierne ligeligt til de kreditorer, der har penge til gode. 

En konkursbehandling er ofte den sidste udvej. Derfor kan det være en god idé at undersøge, om der er andre muligheder for at genoprette din eller virksomhedens økonomi, inden du tyer til konkursbehandlingen. Når vi er kommet til tidspunktet for indgivelse af konkursbegæring, betyder det nemlig ofte, at alle andre muligheder forgæves er udtømt.

Hvem kan begære en konkurs?

Er en virksomhed eller en person insolvent, kan personen selv, virksomheden eller virksomhedens ledelse eller kreditorer indgive begæring om konkursbehandling. Du kan derfor indgive begæring om konkurs, hvis du har penge til gode – eller har svært ved at betale de penge, du skylder. 

At indgive begæring om en konkurs har store konsekvenser. Vi vil derfor anbefale dig to ting, inden du gør det. 

1. Vurder fordele og ulemper ved at begære en konkurs. Måske er der en bedre løsning? Eksempelvis en rekonstruktion.   
2. Få hjælp af en insolvensadvokat til at indgive din konkursbegæring. 

Hvordan indgiver du begæring om konkurs?   

En konkursbegæring skal du sende skriftligt – men gerne elektronisk – til skifteretten på det sted, hvor virksomheden hører hjemme. Hvis begæringen angår en person, som ikke driver virksomhed, skal du sende begæringen til skifteretten, hvor personen bor. 

Når skifteretten har modtaget konkursbegæringen, indkalder skifteretten til et møde for at få flere oplysninger om din eller virksomhedens økonomiske forhold. Skifteretten vurderer så, om du eller din virksomhed skal tages under konkursbehandling – dét der også er kendt som at “afsige et konkursdekret”.

Hvis skifteretten afsiger konkursdekret, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer. Kurators vigtigste opgave er på alle kreditorers vegne at varetage boets interesser og sikre den størst mulige dividende – altså fordeling af værdien af aktiver (varelager, virksomhed, tilgodehavender, rettigheder, fast ejendom, biler, værktøjer, maskiner) – til kreditorerne. Den størst mulige dividende opnås gennem den bedst mulige realisering af konkursboets aktiver og gennem en kritisk og korrekt vurdering af kreditorernes krav.

Hvad sker der under en konkursbehandling? 

Når konkursdekretet er afsagt, mister du eller virksomhedens ledelse retten til at råde over aktiver og passiver. I stedet er det den valgte kurator, som realiserer og træffer alle beslutninger, som før var overladt til direktion eller bestyrelse. 

Kurator sælger alle dine eller virksomhedens aktiver og gennemgår passiverne og andre forpligtelser. 

Når aktiverne er solgt, og kurator har taget stilling til størrelsen af passiverne, fordeles provenuet til kreditorerne i en bestemt rækkefølge, også kendt som konkursordenen.

Kurator skal også undersøge og beskrive:

• Årsagerne til konkursen
• Om der er begået forhold, som kan give anledning til en politimæssig efterforskning
• Om der er kreditorer, som er blevet betalt eller på anden måde begunstiget i tiden før konkursens indtræden. Hvis det er tilfældet, skal der indledes sag om omstødelse
• Hvorvidt du eller virksomhedens ledelse har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Hvis det er tilfældet, skal kurator indstille til skifteretten, at der indledes og føres sag om konkurskarantæne.

Hvordan får kreditor sine penge? 

Mange kreditorer, som har et tilgodehavende, tror fejlagtigt, at de vil få deres forholdsmæssig andel (dividende), så snart konkursbehandlingen er begyndt. Sådan er det ikke. 

Som kreditor skal du anmelde dine krav på dagen for konkursdekretets afsigelse til kurator. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation (bilag, faktura, aftale og tabsopgørelse) for dine krav.  

Hvis kurator ikke kan anerkende et anmeldt krav, får kreditoren besked og bliver indkaldt til et møde hos kurator. Hvis det ikke er muligt at blive enige om kravet, kan kreditor lægge sag mod boet inden for en nærmere angiven frist for at fastholde sit anmeldte krav – ellers får kravet den status og den størrelse, som kurator har indstillet. 

Når afklaring af kreditors krav (fordringsprøvelse) er slut og boregnskab er stadfæstet af skifteretten, udbetaler kurator dividende.

Få dine penge tilbage med en insolvensadvokat

Hvor længe varer en konkursbehandling? 

Konkursbehandlinger er forskellige akkurat som virksomheder er forskellige, og derfor er sagsbehandlingstiderne for konkursbehandlinger også forskellige. Ambitionen er dog, at kuratorer skal forsøge at afslutte konkursbehandlingen så hurtigt, som det er forsvarligt muligt.   

Der kan altså ikke gives et klart svar på, om konkursbehandlingen afsluttes indenfor 1, 3, 6, 9 eller 12 måneder eller længere. Hvad der skal til for at afslutte konkursbehandlingen, kan belyse, hvor lang tid en konkursbehandling tager i den enkelte sag. 

Sidste punkt i behandlingen af konkursboet er udarbejdelse af et boregnskab. Udarbejdelsen sker altså efter, at alle boets aktiver er realiseret, alle anmeldte krav er prøvet, og eventuelle uenigheder og retssager er slut.    

Udkastet til boregnskab sender kurator til skifteretten. Kurator indkalder samtlige relevante kreditorer til møde i skifteretten for at behandle boregnskabsudkastet. Her har kreditorer og du og virksomhedens ledelse mulighed for at udtale sig om udkastet og det deri indstillede kuratorvederlag. 

Når boregnskabet er gennemgået, og de involverede parter er blevet hørt, godkender (stadfæster) skifteretten boregnskabet. 

Den beskrevne proces er relevant for et konkursbo, hvor der er dividende til udlodning til kreditorerne. Udlodning forudsætter, at tvangsauktioner, omstødelsesretssager, ledelsesansvarsretssager samt andre noget tungere processer med involvering af domstolene, er afsluttede. 

I mange konkursboer viser det sig hurtigt, at der ikke er aktiver i boet med en værdi, som kan dække omkostningerne ved bobehandlingen. Hvis det er tilfældet, bliver konkursboet afsluttet langt hurtigere og ofte uden gennemgang af de anmeldte krav. 

Hvad sker der, når konkursbehandlingen er afsluttet? 

Hvad der sker efter en konkursbehandling afhænger af, om der er tale om et selskab eller en person. 

Hvis der er tale om et selskab, bliver afslutningen registreret i Erhvervsstyrelsens register, når konkursbehandlingen er afsluttet. Resultatet er, at selskabet bliver opløst, og at selskabet derfor ikke længere eksisterer.

Det er anderledes for personer. Konkursbehandlingen for en person vil normalt kun omfatte personens aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor det blev besluttet, at han eller hun skal tages under konkursbehandling (dagen for konkursdekretets afsigelse). 

En person kan beholde de indtægter, han eller hun har efter dekretets afsigelse. Hvis en person stifter ny gæld efter konkursdekretet, skal denne gæld betales fuldt ud.

For en personlig konkurs gælder, at den gæld, som ikke bliver dækket gennem dividende fra konkursboet, bliver ved med at eksistere – altså også efter at konkursdekretet bliver afsagt og konkursbehandlingen er afsluttet. Gælden ophører først, når gælden eventuelt er forældet. Derfor bør det altid overvejes, om en gældssanering skal følge efter en konkursbehandling, så en person, der skal på fode igen efter en konkursbehandling, kan blive fri for gammel og uoverstigelig gæld. En persons særlige skattemæssige forhold ved en konkurs skal også vurderes og indgå i overvejelserne. 

Hvad koster det at indgive en konkursbegæring?

Det koster 750 kroner at indgive en konkursbegæring. 

Personen eller selskabet samt kreditor, som indgiver konkursbegæringen, skal dog yderligere stille sikkerhed for betaling af de omkostninger, der er forbundet med konkursbehandlingen, inden konkursdekretet afsiges. 

Sikkerheden bliver brugt til at dække omkostninger ved bobehandlingen, hvis det viser sig, at omkostningerne ikke kan blive dækket af de aktiver, der er i boet. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen fastsættes af skifteretten og vil ofte udgøre mellem 30.000 og 40.000 kroner.