Hvad betyder det at være insolvent?

At være insolvent betyder kort fortalt, at du eller din virksomhed ikke har likvider nok til at kunne betale dine kreditorer til tiden. At være insolvent er derfor ikke en situation, du ønsker at stå i, da du eller din virksomhed mister evnen til at handle frit.

Hvornår er du insolvent?

Hovedreglen er, at du eller din virksomhed er insolvent, når du eller virksomheden ikke kan betale sine forpligtelser til den tid, som de skal betales (forfaldstid).

Den manglende betalingsevne, som insolvensen er udtryk for, skal vurderes til at være længerevarende, og ikke kun være en forbigående omstændighed, for at udløse konsekvenser.

Er du i tvivl, om du eller din virksomhed er på vej til at blive insolvent? Få hjælp af en insolvensadvokat, som kan besvare dine spørgsmål og guide dig sikkert videre.

Hvem afgør, om du eller din virksomhed er insolvent?

Skifteretten afgør i forbindelse med indgivelse af begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, om du eller din virksomhed er insolvent eller ej. Skifterettens bedømmelse hviler på din eller din virksomheds betalingsevne (om du har de fornødne likvider til at betale gælden tilbage til tiden).

Hvis skifteretten vurderer, at du eller din virksomhed ikke er i stand til at betale kreditorer ved forfaldstid, er betingelserne for indledning af konkurs- eller rekonstruktionsbehandling som udgangspunkt opfyldt.

Kan du være insolvent med en positiv egenkapital? 

Ja, du eller din virksomhed kan godt være insolvent med en positiv egenkapital. Og hvordan hænger det så sammen?       

Har du likvider til at betale? 

Nøglen til at forstå det økonomiske grundlag for en insolvensvurdering ligger i virksomhedens balance stillet overfor likvider fra den daglige drift. 

Soliditetsgraden – altså hvor stor en del af virksomhedens samlede aktiver, der ikke er finansieret af gæld – er naturligvis interessant i en regnskabsmæssig sammenhæng, men når det gælder insolvensvurdering, har en likviditetsvurdering forrang. 

For at undgå konkurs- og rekonstruktionsbehandling handler det om at kunne betale kreditorerne til tiden. Hvis der ikke er tilstrækkelige likvider i virksomheden (eller andre hurtigt omsættelige aktiver) til at sikre, at de løbende forpligtelser betales til forfaldstid, er det derfor lige meget, at du eller din virksomhed har en positiv egenkapital og en fin soliditetsgrad.

Få hjælp af en specialiseret advokat

Hvad er ledelsens rolle?

For virksomheder, der drives i kapitalselskaber, gælder en række krav i selskabsloven til ledelsens adfærd. 

Udgangspunktet for kapitalselskaber er, at selskabet alene hæfter for selskabets forpligtelse med selskabets formue. Svigter et selskabs ledelse sine forpligtelser, kan det få den konsekvens, at ledelsen bliver personligt ansvarlig for det, som selskabet ikke kan betale. 

Hvis ledelsen – særligt i forbindelse med insolvens – ikke lever op til sine forpligtelser, kan der blive rejst erstatningskrav mod ledelsen personligt.

Helt grundlæggende er det ledelsens forpligtelse at sikre, at selskabet altid har tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser (kapitalberedskab). Hvis ledelsen konstaterer, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af egenkapitalen (kapitaltab), skal ledelsen endvidere indenfor seks måneder afholde generalforsamling. 

På generalforsamlingen skal ledelsen redegøre for selskabets økonomi, og, hvis det vurderes nødvendigt, stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabet skal opløses – altså om det skal likvideres, så alle kreditorer får betalt sin gæld, eller om det skal konkursbehandles, så der ikke stiftes yderligere gæld. 

Ledelsen skal trække håndbremsen i tide

Som eksemplet ovenfor viser, risikerer ledelsen i et selskab at få rettet et erstatningskrav imod sig, hvis ledelsen ikke lever op til sine forpligtelser. 

Ledelsesansvaret – altså erstatningskravet mod ledelsen – rykker endnu tættere på, hvis ledelsen tæt op mod konkurs eller rekonstruktionsbehandling fortsætter selskabets virksomhed efter det såkaldte håbløshedstidspunkt – og på den måde pådrager kreditorer, forretningsforbindelser, ansatte og involverede myndigheder, herunder SKAT og Gældsstyrelsen, yderligere gæld, som ender med ikke at blive dækket.

Et kapitalselskabs kurator har pligt til at undersøge årsagerne til insolvens og i den sammenhæng et eventuelt ledelsesansvar. Det er derfor, at der i kølvandet på konkursen ofte kommer fokus på ansvar.

Stop, inden det bliver håbløst

For at forstå kravene til ledelsens handlinger er det vigtig at forstå, hvad håbløshedstidspunktet er. 

Håbløshedstidspunktet er det tidspunkt, hvor ledelsen bør konstatere, at selskabet, baseret på likviditet, er insolvent – samtidig med, at ledelsen ikke længere har udsigt til en snarlig bedring eller løsning. Sagt på en anden måde er håbløshedstidspunktet det tidspunkt, hvor alt ser ganske håbløst ud, hvor der ikke er nogen muligheder tilbage, og hvor en konkurs eller rekonstruktionsbehandling er uundgåelig, men hvor ledelsen samtidig ikke tyer til handling.

Så hvad kan ledelsen gøre? En god insolvensadvokats anbefaling er, at ledelsen ikke kun fokuserer på selskabets soliditet, men at ledelsen, endnu vigtigere, fokuserer på den likviditetsskabende drift. Det handler om på kort sigt at skabe overskud og en positiv pengestrøm, så selskabet får tilstrækkelig kapital til at betale sine forpligtelser. 

Syv trin til at undgå et ledelsesansvar 

At ledelsen gerne vil undgå et ledelsesansvar, er forståeligt, men hvordan gør ledelsen det? Vi har erfaring for, at følgende syv trin kan hjælpe dig eller din virksomhed med at navigere sikkert gennem krisen og undgå et ledelsesansvar.  

1. Du skal analysere og vurdere din eller din virksomheds forretning igen og ændre den gamle forretningsplan til ny med fokus på selskabets nuværende og fremtidige forhold. 
2. Du skal udarbejde et nyt budget (såvel resultat- som likviditetsbudget) og anvende budgetterne som styringsredskaber overfor den faktiske udvikling, hvorfor det er nødvendigt at holde bogføringen opdateret.
3. Du skal dokumentere og iværksætte nødvendige tiltag for at redde virksomheden. Du kan eksempelvis lancere nye produkter, øge din markedsføring, ansætte nye kompetencer, flytte i mindre lokaler, reducere antallet af ansatte eller opsige dyre leverancer.
4. Du skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag; Det vil sige, at du skal træffe beslutninger på et data-informeret grundlag. Det er ikke tiden til at træffe beslutninger på mavefornemmelsen. 
5. Du skal kommunikere med kreditorerne for at give dem en forståelse af situationen.
6. Du skal, hvis nødvendigt, erkende, at virksomheden ikke kan fortsætte (håbløshedstidspunktet) og sørge for rettidig og korrekt ophør.
7. Du skal tage action – dine handlinger har aldrig været vigtigere. 

Styrk din virksomhed med en turnaround

En turnaround er en proces, som den ansvarlige ledelse i selskabet igangsætter, når tidlige krisetegn viser sig. Formålet med de tidlige turnaround-handlinger er at forbedre selskabets likviditet og lønsomhed, så virksomheden er rustet til fremtidens udfordringer.

Hvordan forløber en turnaround? 

For at forstå formålet med og indholdet af en turnaround skal man kende begrebet ”Business Judgment Rule”. 

”Business Judgment Rule” betyder, at et selskabs ledelse har et råderum til at foretage forretningsmæssige skøn og træffe forretningsmæssige beslutninger uden at blive pålagt ansvar – selvom en eller flere beslutninger senere skulle vise sig at være uhensigtsmæssige og medføre et tab.

Hvornår råderummet i ”Business Judgment Rule” begrænses af krav om turnaround, kan blandt andet måles og kontrolleres ved brug af det regnskabsmæssige værktøj “modregnet balance”. 

Modregnet balance er en regnskabsmæssig simulering baseret på en virksomheds til enhver tid værende balanceværdier (aktiver og passiver). En modregnet balance giver indsigt i den til enhver tid værende dækning af egenkapitalen eller dividende til virksomhedens kreditorer. 

Er du i tvivl om, hvordan du klarer en turnaround? Vi er klar til at hjælpe dig. Få hjælp af en insolvens advokat.

Hvordan håndterer du eller din virksomhed bedst krisen?

Det kan være fristende at lægge alle sine kræfter i at reducere virksomhedens gæld. Det er dog ikke nok. Du skal kigge frem og lægge en plan. 

Helt konkret håndterer du bedst krisen ved at afklare virksomhedens fremtidige muligheder og forretningsgrundlag. Resultat af en afklaring bør være en ny forretningsplan, som igen skal resultere i et fremtidigt resultatbudget. Resultatbudgettet skal hjælpe med at afklare, om den nye plan kan levere det nødvendige overskud – og hvornår det forventede overskud vil blive en realitet. 

Forretningsplanen og resultatbudgettet skal suppleres med et likviditetsbudget. Likviditetsbudgettet giver dig viden om, hvad der skal til af kapitalberedskab (mellemfinansiering og eventuelt yderligere træk på kassekreditten), indtil virksomheden giver overskud.

Forretningsplanen, resultat- og likviditetsbudgetterne skal nu sammenholdes med den nuværende passivside (altså din eller virksomhedens gæld) af virksomhedens balance. Det gør dig i stand til at regne ud, hvor meget den fremtidige drift og eventuelt det fremtidige kapitalberedskab kan bidrage med til dækning af eksisterende gæld. 

Regnestykket skal ende med, at du finder en dividendeprocent – altså hvor mange procent af gælden, der kan blive betalt til kreditorer. Regnestykket vil ofte tage udgangspunkt i konkurslovens konkursorden. Konkursordenen er en måde at inddele og prioritere kreditorernes krav til konkursboet. 

Konkursordenen: I hvilken rækkefølge skal kreditorer have dækket krav? 

• Pantekrav
• Omkostninger til en konkursbehandling samt hvad kurator har samtykket til af gæld på konkursboets vegne
• Omkostninger til en rekonstruktionsbehandling samt hvad rekonstruktør har samtykket til af gæld på en virksomheds vegne
• Omkostninger til lønkrav og feriepenge fra ansatte og tidligere ansatte
• Særlige afgiftskrav som fx sukker-, vin-, tobaks- og emballageafgifter men ikke krav på moms eller A-skat
• Almindelige usikrede krav herunder leverandørkrav og pengekrav samt moms og A-skat for perioden indtil indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret.
• Renter af lønkrav og feriepenge samt særlige afgiftskrav og almindelige usikrede krav for perioden efter afsigelse af konkursdekret samt bødekrav mv.
• Egenkapitalkrav fra selskabets ejere.