Hvad er et skadesløsbrev?
Et skadesløsbrev er en af de mange måder, hvormed du kan etablere pant, som du eller din virksomhed kan tilbyde dine kreditorer – oftest bank – som sikkerhed for kredit – oftest en kassekredit eller et lån til køb af maskiner eller driftsmidler.
Skadesløsbrevet anvendes til etablering af underpant i enten ejendele eller fast ejendom.
Skadesløsbrevet skal indeholde en angivelse af en debitor (pantsætter) og en kreditor (panthaver) samt en angivelse af en fast hovedstol, der som udgangspunkt ikke afdrages, da hovedstolsbeløbet oftest anvendes til sikkerhed for et andet løbende mellemværende mellem pantsætter og panthaver, som meget ofte er en kassekredit i en bank.
Skadesløsbrevet indeholder også en beskrivelse af, hvad der gives sikkerhed i – en fast ejendom, en bil eller andre genstande - og afhængigt af, hvilke genstande, der er tale om, gennemføres tinglysning i enten Tingbog eller Personbog eller Bilbog.
Tinglysning er en offentlig registrering af:
- Rettigheder over en fast ejendom, eksempelvis ejendomsret (skøder), pant (pantebreve mv.), retsforfølgning (udlæg, konkurs mv.) og begrænsede rettigheder over en ejendom (byrder, servitutter mv.).
- Rettigheder over biler, campingvogne mv. som eksempelvis ejendomsforbehold, pant (pantebrevemv.), retsforfølgning (udlæg, konkurs mv.) og dødsfald, men ikke ejendomsret og brugsrettigheder.
- Rettigheder over en andel i en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i henholdsvis et boligaktieselskab eller boliganpartsselskab, retsforfølgning (udlæg, konkurs mv.), men eksempelvis ikke ejendomsret og brugsrettigheder.
- Rettigheder over en virksomheds aktiver og fremtidige erhvervelser (virksomhedspant), rettigheder over blandt andet løsøre og ægtepagter.
Når et dokument er tinglyst, har rettighedshaver(ny ejer eller panthaver) sikret sin rettighed (ejendomsret, pant mv.) mod andre rettigheder, der stiftes efterfølgende, og som strider mod ens egen rettighed.
Stil sikkerhed med et skadesløsbrev
Hvis en virksomhed ofte har løbende gæld til en kreditor, måske for flere krav, kan virksomheden med et skadesløsbrev stille sikkerhed for, at kreditor kan få sine penge igen for alle krav.
At gælden er løbende betyder, at gældens størrelse endnu ikke er fastlagt, men hele tiden kan stige og falde, som eksemplet ofte er med en kassekredit i en bank eller en varekredit hos en leverandør.
Skadesløsbrevets indhold bestemmes af den formular, som er tilgængelig på Tinglysningsrettens skabelonbank, og det er kun udvalgte individuelle bestemmelser – såsom hovedstol og renters størrelse - der kan vælges til. Skadesløsbrevet skal tinglyses for at have gyldighed mod debitors andre kreditorer, herunder mod debitors eventuelle konkursbo.
Få hjælp af en insolvensadvokat
Regelændring i 2006
Skadesløsbreve har længe været en gængs, men ikke særlig anvendt pantebrevsform. Skadesløsbrevet fik dog en kraftig fornyet aktualitet i 2006, da reglerne om virksomhedspant og fordringspant trådte i kraft.
Reglerne om virksomhedspant indebærer blandt andet, at der i forbindelse med retsforfølgning ved udlæg, rekonstruktionsbehandling eller konkurs skal gives panthaver (kreditor) besked, og derfor ønskede lovgiver, at det fremgik tydeligt af skadesløspantebrevet, og dermed af Personbogen, hvem der var panthaver. På den måde ved rekonstruktør og kurator, hvem der skal orienteres, når det ved indledning af konkurs eller rekonstruktionsbehandling skal afklares, hvad der skal ske med de pantsatte genstande.
Indtil indførelsen af digitale pantebreve fremgik oplysninger om panthaver (kreditor) ikke af ejerpantebreve, og derfor kunne alene skadesløsbreve anvendes til virksomheds- og fordringspant.
Ejerpantebreve ved løbende gæld
Da man med tinglysningsreformen i 2007 gjorde alle pantebreve digitale med registrering på formularlignende tekster i Tinglysningsretten, ændrede man også reglerne om ejerpantebreve. Det er nu ikke længere nødvendigt for en pantsætning (sikringsakt), at ejerpantebrevet er i panthavers (kreditors) rådighed, men at det af Tinglysningsretten i stedet fremgår, hvem der er underpanthaver.
Derfor ændrede man også reglerne, så virksomheds- og fordringspant ligevel kunne etableres ved et ejerpantebrev. Ejerpantebreve er således i forhold til skadesløsbreve nu den mest almindelige pantebrevsform for løbende gæld.
Hvad er fordelen ved et skadesløsbrev?
Fordelen ved skadesløsbrevet er, at virksomheden ikke behøver udstede og betale tinglysningsafgift for nye pantebreve, hvis virksomheden har behov for at låne flere penge fra samme kreditor.
Det betyder til gengæld også, at skadesløsbrevet kun er tilknyttet gældsforholdet mellem virksomheden og den pågældende kreditor. Der skal altså laves et nyt skadesløsbrev og tinglyses igen, hvis virksomheden vil bruge skadesløsbrevet overfor en ny kreditor.
Ejerpantebrev kontra skadesløsbrev
Anvendes i stedet pantebrevsformen ejerpantebreve for virksomheds- og fordringspant eller for andre pantebrevstyper, kan der blot laves en ændring om, hvilken underpanthaver, der skal ud, og hvilken ny, der skal ind, i stedet for at aflyse og tinglyse igen.
Af- og nylysning ved brug af skadesløsbrev ændrer nemlig prioriteringsrækkefølgen i den pantsatte genstand (fast ejendom, bil, båd, maskine mv), så det nye skadesløsbreve skal respektere alle de andre tinglyste rettigheder, der allerede eksisterer.
Ved tinglysning af ændring i et ejerpantebrev, herunder om udtræden af en panthaver og indtræden af en ny, sker der ikke ændringer i pantebrevet placering i prioritetsorden. Ejerpantebreve kan derfor efter endt brug forblive tinglyst med pantsætter som både debitor og kreditor, så pantsætter senere kan bruge det samme ejerpantebrev uden fornyet tinglysning.
Hvem vælger formen af pantebrev?
Debitor (pantsætter) vælger, hvilken form for pantebrev, der anvendes. Valget sker efter en forhandling med kreditor (panthaver). Det er vigtigt at pointere, at ingen kan tvinges til udstedelse af pantebreve.
Så meget koster et skadesløsbrev
Både et skadesløsbrev og ejerpantebrev er som underpant en pantetype, der normalt medfører en tinglysningsomkostning på 1,5 % af beløbet, der ønskes pant for. Derudover skal der betales et grundgebyr, der siden 1. marts 2020 ligger på 1.750 kroner.
Hvem betaler for et skadesløsbrev?
Det er oftest debitor (pantsætter), der ender med at skulle dække rådgiveromkostninger, samt rets- og tinglysningsomkostninger. Hvem, der betaler, er dog ikke givet på forhånd, men beror ofte på en aftale mellem panthaver og pantsætter.
Få hjælp til at komme videre
Hos Foreningen Danske Insolvensadvokater kan du finde en advokat, der kan løse opgaven med at afklare, hvilke typer af aktiver, der bedst og billigst etableres pant i, og hvilken pantebrevstype, du bør vælge.
